Dag 1 – Starten, autobahn og Ulm

I år har vi besluttet at vi skal holde vores sommerferie i Europa. 

Vi var så heldige at få en ferielejlighed i Sydfrankrig, i byen Mandelieu, og det er ud fra dette at vi har planlagt vores roadtrip.

I løbet af de 3 uger vi skal være væk er planen at se bjerge i Schweiz, delfinshow i Frankrig, hike i Schwarzwald og mange andre dejlige ting.

Dag 1

I dag var dagen hvor vi startede vores roadtrip. Vi kørte fra København i går, ned til bedste og bedstefar, hvor vi sov til i dag.

Efter en god morgenmad pakkede vi bilen og kørte afsted. 

Planen i dag var at vi skulle have en rigtig køre dag. Dvs. at vi skulle køre knap 1.000 km ned i Tyskland til byen Ulm hvor vi skal overnatte.

Det har været en lang dag og vi ramte da også en stor kø omkring Hamborg.

Drengene er rigtig gode til at køre de her lange ture i bilen, men det er dog nødvendig med et par snack pauser undervejs, når kedsomheden melder sig.

Da vi kom til Ulm, havde vi i forvejen udset os et sted, hvor vi skulle spise aftensmad. Stedet er kendt for deres store schnitzler, og der må man sige at de ikke skuffede. Vi delte 2 snitzler alle 5 og alle blev mega mætte.

Lige nu er vi på hotellet. Vi sidder udenfor og nyder en kold cola for her er meget varmt (25 grader her kl. 22)

Winnie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *