Dag 3 – Milano, varme og ankomst til Mandelieu

Efter en knap så god morgenmad på hotellet (særligt bittert da alle anmeldelser sagde den var fantastisk) var vi på vej igen. Der var to muligheder i dag, den lange flotte tur til Mandelieu, eller den hurtige på motorvej med et stop i Milano. Drengene fik lov at vælge og efter 2 lange dage i bil,  valgte de Milano.

I Milano så vi domkirken. Vi så den også indenfor og atter engang, når vi på kirkebesøg, blev der tænkt på farfar. Kirken er utrolig flot både ude og inde. Den er imponerende stor, og man undrer sig hver gang over hvordan de fik dem bygget for så mange år siden.

I Milano er der miljøzoner i trafikken. Det betyder at der er områder hvor man ikke må køre med bil, og hvis man gør det alligevel, kan man få tårnhøje bøder (100 Euro hver gang man bliver fanget af et kamera). Det var vi ikke lige opmærksomme på til at starte med, så vi er meget spændte på om der ligger en hilsen fra Italien i postkassen når vi kommer hjem. I så fald bliver det nogle meget dyre timer i Milano. Tjek selv hvor informativt i syntes dette skilt er (som man skal læse i almindelig kørsel med aggrasive Italienere lige bag sig..)

Frokost ville vi ha´ spist i Milano, men alle steder var dyre og turistet, så vi besluttede os får at køre ud af byen for at finde noget. Men som alle nok kender, når sulten melder sig og tålmodigheden bliver lille, vælger man bare det første og bedste. Så vi endte på en motorvejsrestaurant. Og hold nu fast noget dårlig mad. Sune mente ellers at han engang havde fået fortalt at det var kokke der stod og lavede dejlig mad disse steder, men de kokke var vist længe døde og borte (faktisk var der billeder af kokke på restauranten fra da stedet blev åbnet, så måske det var godt engang).

Generelt er motorvejskørsel ikke en billig fornøjelse i sydeuropa. I dag har vi brugt ca. 40 Euro på 4 timers kørsel. Dagen i dag var kørsel igennem en masse tuneller.

I Mandelieu fik vi handlet, inden vi kørte til lejligheden. Lejligheden er rigtig fin, med en stor stue, 2 værelser og 2 store altaner. Dog er her ingen aircondition, så her er MEGA varmt. Prognosen er 31-33 grader om dagen og 21-23 grader om natten – puha..
Lejlighedskomplekset har en kæmpe stor pool, så den vil vi helt sikkert prøve i morgen.

Vi skal være i Mandelieu den næste uge :o)

Winnie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *