Dag 9 – Afslapning, Cannes og Spiderman

Tænk at det allerede er dag 9.

I dag havde vi besluttede os for at have en slapper dag. Det er sidste dag her i lejligheden i Mandelieu, så vi ville bare slappe af og få ryddet lidt op. Jeg vågnede igen som den første, og de andre kom dryssende kl. 9.30-10.00.

Drengene havde talt meget om den nye Spiderman film, og at den lige har haft premiere. Så Sune fandt simpelthen en biograf inde i Cannes som viste den på originalt sprog. Her i Frankrig synkroniserer man næsten alt, så det er svært at finde film der bliver vist på originalt sprog.

Så over middag kørte vi til Cannes. Det ligger faktisk kun omkring 10 km herfra. Turen gik langs middelhavet, så det var en rigtig flot tur.

Da vi kom til Cannes, var der lidt tid inden filmen gik, så vi gik en tur på havnen. Vi får desværre ikke gået så mange lange ture som vi gerne ville, for det er simpelthen for varmt.
På havnen lå der de vildeste skibe. Vi brugte lang tid på at snakke om hvad vi ville bruge vores penge til hvis vi var milliardærer, og vi ville alle helt sikkert have en af de skibe vi så der.

I biografen blev vi også enige om, at se en film i filmfestivalernes by, var det helt rigtige at gøre.
Biografbilletterne var heller ikke særlig dyre, vi kom af med ca. 50 euro for 5 billetter, 5 colaer og en pose slik.

Dagen i Cannes blev sluttede af med en is.

Hjemme igen, og efter aftensmad en sidste tur i poolen. Villads´ krop er slået fuldstændig ud med eksem efter alle de ture i poolen (han kan simpelthen ikke tåle alt det klorvand) så det er nok godt at der er pool pause i et stykke tid.

Vi har flere gange kigget på de flotte kager de havde i supermarkedet, og her til aften købte vi en. Så vores sidste aften her i Mandelieu er blevet fejret med kage og rose´

Vi nyder alle rigtig meget ferien, men Villads og Sylvester (især Sylvester) er begyndt at savne deres venner rigtig meget. Man glemmer helt som voksen, at 3 uger væk fra venner er rigtig meget når man er et barn.

I morgen tager vi herfra log sætter kursen mod Saillans. Her har Hans og Charlotte (vores nu tidligere underboer) et dejligt hus og de har inviteret os til at komme og overnatte hos dem.

Winnie

Et bonus billede fra Cannes 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *